Nogle af mine kunder - Golfsmeden

negativ logo
Gå til indhold

Nogle af mine kunder

For mig er enhver kunde den vigtigste, som jeg ønsker at give den optimale service.

Arbejdsopgaverne kan være vidt forskellige, men overordnet har du som kunde kun det mål, at jeg stiller min viden og erfaring til din disposition.

Arbejdet bliver udført håndværksmæssigt i top, hurtigt og effektivt og til rimelige priser.

Se, hvad udvalgte kunder har kommenteret:



Jeg må nok erkende, at jeg er temmelig sart i forhold til arbejde på mit golfudstyr. Det SKAL bare være 100 % i orden - ellers kommer jeg ikke igen.

Jeg har nu i mere end 12
år brugt Golfsmeden, og det er en sand fornøjelse. Jeg har kun set suverænt udført arbejde.

Kompetencerne er i allerhøjeste grad på plads, og jeg kan trygt anbefale ekspertisen til andre.

Jesper Kjærbye

Blev meget imponeret over Niels værksted med alle tænkelige og utænkelige tools til clubfitting på højt professionelt niveau.

Jeg er en rigtig udstyrsfreak (hcp 7-8 stykker) og går meget op i, at mit grej er opbygget af de bedste materialer og med nøjagtige specifikationer - det kan du nemlig ikke regne med, at dine nye blanke jern lever op til fra fabrikken - uanset pris.

Udskiftning af stål- og grafitskafter overlader jeg trygt til Niels, som bl.a. har fået specialfremstillet en skaftaftrækkker, der fungerer ved hjælp af trykluft og andre dingenoter. Imponerende og den mest skånsomme aftrækker, jeg har set i funktion.

Udover at han selvfølgelig klarer alt fra knækkede wedges til afbalancering af en tourdriver til ændring af loftvinkler på de lange jern, er hans største kvalitet egentlig, at han godt kan lide at arbejde med tingene og gøre det ordentligt og omhyggeligt.

Det mærkes tydeligt, og det er den egentlige grund til, at jeg kører 50 km hver vej for at få tunet og bygget mit grej!

Og så kan han som oftest gøre det med meget kort varsel ....

Priserne? Kvalitet koster, men Niels er billigere end de pro'er, jeg kender.

Søren, Glostrup 49 år og golfjunkie


Kvalificeret og god service

Spiller fra hcp. 6 og havde en udfordring med at mine jern føltes for lette.

Fik mig en god snak med golfsmeden, som efter lidt måling kunne konstatere at mine fornemmelse var rigtig. Har efter en uge fået mine jern retur - Denne gang var følelsen rigtig i tilbagesvinget. Prisen er rimelig og ihvertfald billigere end hvis jeg skulle ud og købe et nyt sæt.

Fedt at os gearfreaks kan få en kvalificeret anbefaling fra en ægte ekspert og ikke blot en salgsassistent i en golfbutik.

Søren

Jamen , så var jeg en tur om golfsmeden , det er sgu supervejledning han giver.
Jeg beholder de jern som jeg har (der er rigeligt med udfording i) , og så fik jeg sat nogle tykkere grips på.
Sikke en forskel det giver , jeg føler helt klart en bedre greb.

Så sådan en tur kan anbefale , ogsa da golfsmeden ikke lige står og skal sælge jernene til dig.

Held og lykke på banerne til alle.


Mvh Akraluk

Lad mig starte med at sige, at dette indlæg er IKKE et forsøg på reklame for egne produkter. Jeg har INGEN kommerciel interesse i det omtalte. Det er blot en anbefaling fra mig som privat golfer, til mine kære meddebatører herinde :o)

Når det nu er på plads, vil jeg hermed gerne komme med mine bedste anbefaling af Golfsmeden i Fredensborg.

For en uges tid siden, smed jeg mine Mizuno MP-37 jern og mine 3 MacBurrows Tour wedges til en komplet omgang fitting. Jeg blev målt op, og fik forlænget dem med en tomme.

Midt på ugen, fik jeg endelig fat i mine nye lækre IOMIC Sticky Blue/Sky grips. Nøøørj hvor er de lækre :o) Golfsmeden fik presset mig ind i hans kalender i dag, og jeg nappede en tur til Fredensborg. Over en hyggelig snak og en kop kaffe, fik han monteret mine nye grips. Herefter kørte vi sammen over til rangen på Nivå Golfklub, hvor jeg slog bolde med alle jernene. Hver enkelt jern, blev fittet og bukket perfekt til mine specifikationer.

Ialt fik jeg fittet 8 jern og 3 wedges og påmonteret egne grips. Jeg gav ialt 1050,- for hele molevitten. Jeg synes at det er en helt fin pris, og jeg vil bestemt benytte Golfsmeden en anden gang, når jeg skal have rodet med golfudstyret.

Så står i andre og skal have fittet udstyr, kan jeg hermed klart anbefale Golfsmeden :o)

God sæson til jer alle!

Mvh Klaus


Fleksibel, professionel og super service
Efter at have fået golfsmeden anbefalet af en god ven tog jeg kontakt til Niels og efter en god snak i telefonen havde vi en aftale 2 dage senere. Jeg havde høje forventninger til det vi skulle igennem og det blev til fulde opfyldt.

Vi startede med at skifte grips og her blev det hurtigt klart hvilken herre vi har med at gøre. Niels hiver første grip af og konstaterer på øjemål at mine skafter er 0.580 og ikke 0.600 som ellers vist nok er standard. At manden kan se det med det blotte øje er efter min mening vildt :). Så efter at have skiftet grips 'on-location' (efter en lang både hyggelig og saglig snak) pakkede vi udstyret og kørte mod Nivå - her var lukket, men Niels tøvede ikke med at foreslå indoorgolf i kokkedal hvilket var fint i -10 grader.

Her lavede vi en analyse af alle jern på henholdsvis loft/lie og lies blev ændret i samme sekund som bolden var slået. Dette er for mig at se den største fordel ved at bruge Niels frem for en golf-shop:

1. Ændringen udføres simultant med at du slår dine jern, så kan man med det samme mærke om det føles rigtigt.

2. Alle jern indstilles individuelt - så ikke noget med 2 grader upright på alle jern.

3. Du modtager et skema hvor loft/lies for hvert jern er anført med før/efter værdier - og i mit tilfælde også en beskrivelse af tykkelserne incl. tape på grips.

Da vi nåede til afregning skulle jeg have to ekstra grips med til nogle wedges jeg afventer fra UK, dem fik jeg med til en yderst fordelagtig pris da jeg betalte for hele pakken. Og derudover kom jeg heller ikke til at afregne for boldene/tiden i indoor. Så alt i alt super valuta for pengene.

Er du den mindste smule udstyrsnørd og har du den mindste smule tvivl om dine grips, lofts eller lies (eller andet) så er det et must at besøge golfsmeden efter min mening.

Nu skal jeg i gang med noget svingomlægning og glæder mig så til at komme tilbage til Niels og se at alt stadig er optimalt efter omlægning.

Mikael
hcp. 9,8


Topservice !

Mødtes med golfsmeden på Nivås range, hvor Niels målte mig igennem og på kort tid kom op med et tykkere grip og lidt mere længde på mine wedges.
Efter at have haft mine køller en overnatning kom de tilbage i super forfatning.


Har nu spillet 6 runder med dem og har fået mere længdestabilitet på alle jern og wedges. Køllerne ligger bare midt i fairway :O)

Hvorfor gjorde man ikke det noget før ????

Thomas Schrøder
hcp. 12,5

Hej Niels,

Tak for en god oplevelse, og så endda på årets første dag. Ulla og jeg nød at se dig fikse vore køller. Du udførte arbejdet på en enestående god måde, altimens vi nød at kigge på, lytte, sludrede om løst og fast.

Vi blev virkelig imponeret over at se, hvor minutiøst du gik til opgaven. De gamle grips blev let og enkelt afmonteret, skafterne blev renset for gammel tape og gjort klar til nye grips. Opløsningsmidlet blev forsigtigt hældt i de nye grips, de blev rystet og væsken blev hældt henover den dobbeltklæbende tape som du havde sat på skafterne. Gripsene blev presset på, den overskydende solvent endte til slut i plastflasken, hvorfra den oprindelig kom. Intet spild, ingen lugt osv.

Niels, du er en sand mester, du kan dit "hobbyhåndværk" selv om du i det virkelige liv er "taltriller" hos Cepos. På Googles kort står der guldsmed og ikke golfsmed ud for din adresse - lad det blive, for du er en "guldsmed" for os pensionister.

Tak for hjælpen, vi glæder os til at svinge vore nyordnede køller og lade oplevelsen køre på nethinden, hvor du naturligvis er filmens helt.

Hav det godt og tak for hjælpen.

Vh.
Ulla og Ove


Jeg har tidligere fået fittet en Wishon Driver hos Lars i Sæby, som er den største og mest vidende golfnørd jeg har mødt. Og da han stoppede for et år siden, spurgte jeg ham, hvem han kunne anbefale, og her nævnte han Golfsmeden.

Så da jeg senere stod og skulle have checket mine Mizuno jern, som ikke føltes ens, kontaktede jeg Niels, der lynhurtigt konstaterede, at der var stor spredning på svingvægten på mine jern. Dvs absolut ikke ens jern som ellers lovet fra fabrikken og den sælger jeg handlede med.

Meget kyndig vejledning af Niels, som dernæst fik rettet alle jern ind, og i dag fungerer de perfekt.

Et år senere var det tid til at få ny hybrid og 4-kølle og ud fra min driver (som passer perfekt til mig) bestilte Niels delene hjem og fik dem afbalanceret, så de passede til mig, og i dag er de en fast meget velspillende del af mit udstyr. Spiller i hcp 8.

Så jeg kan varmt anbefale Niels, der leverer kvalificeret arbejde og en rigtig god venlig service til meget rimelige priser.

Peter Windfeldt

Golfsmedens adresse
Tilbage til indhold