Reparation af golfudstyr kan blive nødvendigt. Men det vigtigste er, at det som hovedregel kan repareres og blive som nyt igen – eller måske endda bedre .
Igennem snart 30 år har jeg bygget, forbedret og repareret forskelligt golfudstyr, bl.a. som garantiværksted for Wilson og TaylorMade, hvor jeg er blevet oplært på deres fabrikker i England.
Jeg har derfor både den fornødne erfaring og håndværksmæssige baggrund til at kunne hjælpe dig, hvis uheldet er ude, og du f.eks. knækker et skaft.
Og jeg er heller ikke bange for at give mig i kast med en udfordring, der ikke er almindelig.
Det er vigtigt, at du gemmer alle dele, eller at du tager et andet jern med fra sættet. Så er det lettere at finde frem til samme skaft, eller et, der matcher.
Jeg kan kun give en cirkapris for en reparation. Derfor giver jeg dig en maksimumpris, som du kan tage stilling til.
HVAD MED AT TJEKKE DIT SÆT?
Jeg synes, det kunne være en ide, at jeg tjekker hele dit sæt på samme tid.
Så kender du dine specifikationer.
Altid tid til seriøs og uvildig rådgivning.
Derfor – kun efter aftale.
Ring, sms eller mail for aftale