Reparation
Reparation af golfudstyr - Golfudstyr GÅR i stykker.
Reparation af golfudstyr kan blive nødvendigt. Men det vigtigste er, at det som hovedregel kan repareres og blive som nyt igen – eller måske endda bedre .
Igennem mere end 25 år har jeg bygget, forbedret og repareret forskelligt golfudstyr, bl.a. som garantiværksted for Wilson og TaylorMade, hvor jeg er blevet oplært på fabrikkerne i England.
ERFARING OG HÅNDVÆRKSMÆSSIG BAGGRUND
Jeg har derfor både den fornødne erfaring og håndværksmæssige baggrund til at kunne hjælpe dig, hvis uheldet er ude, og du f.eks. knækker et skaft.
Det er vigtigt, at du gemmer alle dele, eller at du tager et andet jern med fra sættet. Så er det lettere at finde frem til samme skaft, eller et, der matcher.
Jeg kan kun give en cirkapris for en reparation. Derfor giver jeg dig en maksimumpris, som du kan tage stilling til.
Reparationer er ikke bare at skifte et skaft.
Det kan også være:
- Forlænge/forkorte skaft på kølle, jern eller putter
- Montering af nye grips
- Kontrol og justering af loft og lie
Min timepris er kr. 600 + moms.
Kunne det være en ide for dig, at jeg tjekker hele dit sæt på samme tid? Så er du sikker på, at du kender dine specifikationer.